Brystoperation

Om brystoperation - her finder du informationer på brystoperationer , se brystoperation priser og info i menuen

 

Der findes flere forskellige former for brystoperationer, og disse afhænger alle af dit behov og dine ønsker. De fleste brystoperationer er forbeholdt kvinder, men nogle mænd som har problemer med store bryster, kan få foretaget en brystreduktion. Man betaler selv for brystoperationen, men med nogle former for brystoperationer kan man søge om tilskud fra sin sygeforsikring, eller få operationen dækket helt af det offentlige. Disse betingelser er vidt forskellige og afhænger meget af årsagen til brystoperationen, men primært er det indenfor feltet brystreduktion at tilskud er muligt, da det kan have en helbredsmæssig konsekvens. De mest almindelige brystoperationer er brystreduktion, brystforstørrelse, silikonebryster, brystløft og brystrekonstruktion. Vigtigt for alle operationer er at man skal bruge lang tid på at overveje om det er det rette valg for en, at få en brystoperation. Måske du aldrig rigtig har været tilfreds med udseendet af dine bryster, måske du har tabt dig mange kilo og brysterne er begyndt at hænge, bliver du ældre og brysterne mister fastheden, har du haft brystkræft eller været ude for et uheld - årsagerne og mulighederne er mange.

Brystreduktion

En brystreduktion er til dig som har gener af en stor barm og til dagligt oplever udfordringer med store bryster. Mange kvinder har problemer med smerter i både ryg og nakke som en konsekvens af store bryster, og nogle mænd har oplevet efter vægttab ikke at kunne komme af med sine "mandebryster". Mænd kan også få forstørrede bryster ved hormonel ubalance, sygdom eller lignende, og udviklingen af mandebryster kan være meget nedslående for en mands selvtillid. Nogle kvinder oplever også at det ene bryst er markant større end det andet og derfor ønsker et mere balanceret udseende ved brystet. En brystreduktion mænd er en af de brystoperationer hvor man vil kunne få tilskud fra det offentlige.

Brystforstørrelse

En brystforstørrende operation tager udgansgpunkt i kvinder som ikke er helt tilfredse med udseendet af deres bryster. Det kan være at man blot ikke føler de passer til ens figur, altid har haft dårlig selvtillid på grund af en lille barm, men det kan også skyldes vægttab og andre situationer som påvirker fedtmængden i brystet. Ved en brystforstørrelse går man en eller flere BH-størrelser op, afhængig af kvindens behov og ønsker, samtidig med at kirurgen vurderer hvad der eventuelt ville være passende i forhold til kvindens anatomi og nye bryster. Brystforstørrelse er som regel ved brug af silikonimplantater, men kan også udføres med saltvandsimplantater eller fedtindsprøjtninger. Ved fedtindsprøjtning tages der fedt fra et andet område på din krop hvorefter det sprøjte ind i dine bryster. Ved denne metode bruger man sit eget fedt og der er derfor ingen fremmedlegemer i din krop, som eksempelvis ved silikonebryster.

Silikonebryster

Silikone er et materiale som bruges til mange ting, og er blandt andet fyldet i de mest anvendte brystimplantater man kan få. Silikoneimplantater føles naturlige og kan fås i forskellige former - runde eller ovale. Det giver et meget naturligt udseende at få lavet silikonebryster, og der findes mange forskellige størrelser, så der er en der passer præcis til dig og dine ønsker. Prisen for silikonbryster svinger rigtig meget fra klinik til klinik, og afhængig af dit ønske kan det være en dyr affære.

Brystrekonstruktion

Har du haft brystkræft eller været ude for en ulykke, hvor dit bryst har taget skade, vil man gå ind og lave en brystrekonstruktion. Man rekonstruere altså selve brysterne som følge af situationen forud for operationen. Operationen udføres så resultatet bliver så naturligt som overhovedet muligt.