Brystløft

Om brystløft - her finder du informationer på brystløft , se brystløft priser og info i menuen

 

De fleste kvinder oplever på et tidspunkt i deres liv at deres barm begynder at hænge. Det kan både være når alderen begynder at spille ind, så brysterne hænger mere end normalt. Det er fuldstændig normalt, fordi huden med alderen vil miste sin elasticitet og fasthed - det gør at brysterne ikke kan holde den ungdommelige, stramme facon, og de vil derfor begynde at hænge. Også efter graviditet og amning mister brystet fylde og facon, bliver slapt og hængende. Det kan plage rigtig mange kvinder når brysterne mister deres fasthed og facon, og det kan skade selvtilliden rigtig meget. Måske du er tilfreds med størrelsen, men bare generet at at brysterne ikke sidder som normalt - så er et brystløft en rigtig god mulighed for dig, til at få din barm tilbage til hvor du vil have den.

Har du været overvægtig og efterfølgende tabt en masse kilo? Så kan det have påvirket dit bryst rigtig meget. I forbindelse med vægtøgning vil meget af det overskydende fedt sætte sig på brysterne, hvilket vil gøre at huden udvider sig for at lav plads til det ekstra fedt. Når man så taber kiloene igen, vil kun fedtet blive forbrændt, men huden synke sammen og miste sin elasticitet fordi den er blevet strammet ud med den øgede vægt. Derved begynder brysterne at hænge og miste deres oprindelige form. I dette tilfælde kan et brystløft være den helt rigtig løsning, for at få dine nye bryster til at passe til din nye figur.

Ud over den slappe hud og de hængende bryster, kan man også risikere at miste fylde foroven i brystet, således at hele brystet ser fladt ud. Det forværrer udseendet af den i forvejen hængende barm, og det kan være en nedslående oplevelse at kigge sig selv i spejlet.

Hvem får oftest lavet et brystløft?

  • Kvinder som er blevet ældre og hvor huden har mistet sin elasticitet pga. aldrig
  • Kvinder med hængende barm efter graviditet og amning
  • Kvinder som har været igennem et vægttab, hvor brysterne har mistet sin facon
  • Kvinder med tydelig forskel på brysternes form og placering
  • Kvinder som er glad for størrelsen på brysterne, men ikke glad for placeringen
  • Kvinder som i forvejen skal have udført en brystoperation, hvor brystløft er en naturlig del heraf

Forundersøgelse

Ved forundersøgelsen vurderes dit behov og dine ønsker grundigt. Samtidig vil lægen sørge for at afklare om du egner dig til operationen og hvad indgrebet vil betyde for dig. Eksempelvis er det meget vigtigt at du er færdig med at amme før du får foretaget et brystløft, da amning efterfølgende godt kan lade sig gøre, men kan igen gøre dine bryster slappe og hængende. Derfor bør det først overvejes når du er 100% sikker på du er færdig med at amme.

Det har stor betydning for operationen hvor stor din barm og hvor elastisk huden ved brystet er, og dette vil lægen vurdere til forundersøgelsen, så selve operationen bliver udført med det bedste resultat som muligt. Metoden som kirurgen vil anvende ved indgrebet vil du også blive orienteret om til forundersøgelsen, da selve metoden har betydning for hvor arrene vil komme til at sidde. Derudover vil du til forundersøgelsen få at vide omd et er nødvendigt med fuld bedøvelse, da operationen kan udføres både under lokalbedøvelse og fuld bedøvelse - det afhænger igen af omfanget af operationen. 

Selve operationen

Et brystløft foretages af en professionel plastikkirurg, som lægger et snit omkring brystvorten og herfra ned lang brystet og ned til den folden under brystet. I nogle tilfælde kan kirurgen nøjes med at lægge et snit omkring brystvorten, men det afhænger af om det er et stort eller lille brystløft der er tale om - dette vurderer kirurgen ved forundersøgelsen. Efter snittet er lagt fjernes overskydende hud og kirtelvævet løftes op, samtidig med at placeringen af brystvorten flyttes alt efter den nye placering af brystet. Væv og hud syes sammen, hvorefter snittet lukkes. Hvis brystløftet bliver udført i forbindelse med anden operation - eksempelvis en brystforstørrende eller brystreducerende operation, vil dette blive gjort inden selve brystløftet.

Efter operationen

Du kan tage hjem få timer efter du er blevet opereret og er vågnet op af eventuel fuld narkose, og har du været under fuld bedøvelse skal du være under voksen opsyn i mindst et døgn efter indgrebet. Du vil kunne mærke smerter og spændinger i brystet, samtidig med at de formentlig vil være hævede i nogle måneder, men efter 2-3 måneder kan man begynde og se det endelige resultat af brystløftet. Du vil kunne arbejde igen efter 2-4 uger, afhængig af dit arbejde. Støttende BH og plaster anbefales i 3 måneder efter operationen, da det er med til at sikre den korrekte heling af såret. Du vil ikke kunne undgå at få ar, men hvordan dine ar vil ende med at se ud er svært at vurdere, da det er forskelligt fra person til person hvordan sår heler.

Selve risiciene ved operationen er primært omkring brystvorten, hvor du kan have mistet følesansen på selve brystvorten. I mange tilfælde, vil følelsen dog komme af sig selv igen inden for 1 år. Blødning og infektion i såret er meget sjældent, men risikoen for komplikationer stiger hvis du ryger eller er overvægtig.