Privathospital

Guide til privathospitaler - Leder du efter privathospital eller klinik, kan du her på sitet finde en oversigt over privathospitaler
Find privathospital her

 

Plastikkirurgi
Plastikkirurgi er en type operation der har til hensigt at ændre kroppens udseende. Kosmetisk kirurgi bruges til forbedring af udseendet og rekonstruktionskirurgi ændrer eller forbedrer defekter efter eksempelvis sygdom. Det er en generel misforståelse at der er plastik i plastikkirurgi - dette er slet ikke tilfældet. Ordet "plastik" kommer af det græske ord "plastikos" som betyder at forme eller at skabe, og har altså ikke noget at gøre med materialet plastik.

Kosmetisk kirurgi
Betegnelsen kosmetisk kirurgi bliver ofte brugt om indgreb som ikke nøvendigvis har nogen medicinsk grund, men primært til forbedring af det kosmetiske udseende. Nogle indgreb kan dog have et medicinsk grundlag, hvis eksempelvis den "fejl" man har i sit udseende kan have betydning for ens almene sundhed og fysik. Et af de mest udbredte indgreb indenfor kosmetisk kirurgi er operation af øjenlåg, som er begyndt at hænge, og derved blokerer personens syn. Her går man ind og fjerner overskydende hud og fedt over og under øjet, for at åbne øjet mere op og gør at øjnene ikke længere ser "trætte" ud. Nogle af de mest almindelige kosmetiske ingreb er også ansigtsløft, halsløft og fedtsugninger.

Rekonstruktionskirurgi
Rekonstruktionskirurgi er en form for plastikkirurgi hvor der rettes op på enten medfødte eller erhvervede defekter. Dette kan være efter et traume, en ulykke, efter sygdom (eksempelvis cancer). Hvis man har haft brystkræft kan man ved hjælp af rekonstruktionskirurgi udføre en brystrekonstruktion, og hvis man har været i en trafikulykke og har tilegnet sig nogle skader eller kropsdeformiteter, kan man blive opereret for at rette op på disse defekter. Krigsskader, hudoverskud efter stort vægttab er også en del af rekonstruktionskirurgi.

Fedtsugning
Har du fedtdepoter  som bare ikke vil forsvinde, på trods af utallige forsøg på slankekure og besøg i motionscentret? Så er det formentlig fordi du har nogle fedtdepoter som ikke kan trænes eller spises væk. Fedtsugning er ikke nogen slankekur, men en behandling som fjerner lokale fedtdepoter på specifikke områder af kroppen. Selvom man er slank kan man godt have fedtdepoter som er praktisk talt umulige at komme af med - dette kan blandt andet være forårsaget af noget hormonelt og genetisk.

Åreknuder
Åreknuder er fremtrædende og snoede vener på benene, som kan genere kosmetisk eller være symptomgivende i forhold til andre sygdomme. Den mest udbredte behandling af åreknuder er igennem kompressionsbehandling med støttestrømper eller støttebind. Ved hjælp af kompressionsbehandling af åreknuder lægger man et tryk på venerne, således at der ikke kan ophobes blod i benet, hvilket betyder at man i princippet "presser" hævelsen væk og derved forhindrer åreknuder.

Blokadebehandling
En blokadebehandling er en behandling rettet mod at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Denne behandling er eksempelvis egnet til overanstrengte sener eller irriterede led.
Blokadebehandling er en injektion af binyrebarkhormon og lokalbedøvelse blandet i samme sprøjte, og sprøjtet ind i det irriterede væv. Stoffet vil blive "guidet" rundt ved hjælp af ultralyd, således man undgår komplikationer og effekten øges. Binyrebarkhormon er et stof som produceres af binyrerne, men ved injektion kan stoffet være med til at dæmpe betændelseslignende reaktioner, hvor sener eller led er irriteret.